Pasform i nederdel

A-line nederdel til det hele

En trend her i vinteren er A-line nederdele, og det er en af de trends, der er nem at hoppe med på og føle sig godt tilpas i. En a-line nederdel er en af de simpleste typer nederdel man kan sy sig, men den behøver på ingen måde være kedelig. Det kommer helt an på stofvalget og hvordan du styler din nederdel.

Det kan du gøre på et utal af måder, og hvad der virker bedst for dig kommer mest an på hvilken personlig stil du har, og hvad for noget stof du har til rådighed. Men vi vil gerne inspirere dig lidt, og komme med 2 forslag til langtidsholdbare a-line nederdele, der bliver ved med at være favoritter i klædeskabet længe efter de hippeste med-på-moden blogs er holdt op med at skrive om dem.

Her på Sysiden er vi mere til langtidsholdbar stil end til hurtige mode-fix, men det betyder ikke at vi ikke vil være moderne. Derfor følger vi med i hvad der sker i modebilledet, og fortolker de aktuelle tendenser og trends til vores egen version af langtidsholdbare symønstre, der kan varieres i detaljerne og syes i forskelligt stof, så de passer ind i modebilledet.

A-line skirt fra Sysiden

Vores aller første symønster var en a-line nederdel, og det er også et af vores mest populære mønstre. Vi bruger det til at sy alt fra lette sommernederdele i bomuld og viscose til kraftige vinterudgaver i uld eller denim. Og denim – det fortsætter med at være en stor trend i foråret 2016, så hvis du syr dig en denimnederdel i a-facon nu, så er du med på moden de næste mange måneder.

God stil er altid på mode, og klassisk god stil involverer tweed. En a-line nederdel i tweed er slet ikke en tosset idé her til vinteren, hvor der er brug for lidt mere varme i tøjet. Tweed er nemlig fuld af uld, der luner godt, og med foer i en nederdel er der ikke nogen fare for at ulden kradser, selv hvis du skulle være lidt sart med den slags.

a-line skirts

 

Style din a-line nederdel

For at få ekstra meget ud af tøjet, er det en god idé at sætte sig lidt ind i, hvordan man styler det. Det vil sige hvad man skal sætte det sammen med. En ny overdel eller et par andre sko kan ændre udseendet på tøjet fuldstændigt, og det kan være de helt små ting, der gør at det bliver et yndslings-sæt.

Hvis vi starter med denim nederdelen, så kan vi godt lige det gennemprøvede “jeans og t-shirt” look med blå jeans og hvid t-shirt. Der er noget ungt over det, selvom det i dag bruges af næsten alle aldersgrupper, og det virker bare altid. En mere feminin udgave af det look er denim nederdelen og en hvid bluse. Det kunne jo for eksempel være vores skjortebluse, som også er et af vores populære mønstre.

En anden version kunne være en løs t-shirt. Her kunne en mulighed være vores oversize bluse syet i jersey, gerne i en lækker kvalitet med et simpelt printet mønster, der giver lidt liv uden at tage al opmærksomheden. Det kunne fx. være denne, fra www.metermeter.dk:

viscose jersey fra metermeter
Eller denne fra www.stofogstuff.dk:
øko jersey stofogstuff

Jeans & t-shirt looket er et afslappet look, så vi synes vores feminine udgave skal styles med afslappet fodtøj. Støvler uden hæl om vinteren og flade sko om sommeren, så kommer du ret langt med et feminint hverdagslook, der holder i mange år.

Twill nederdelen bliver fin på en helt anden måde end denim nederdelen, og den vil være mere feminin næsten uanset hvad du gør med den. Lige nu er der en del multi-farvede twill stoffer i butikkerne, og det giver mulighed for at vælge flere forskellige farver til overdele og fodtøj.

Et forslag til stof kunne være denne fra www.citystoffer.dk:

uld tweet fra citystoffer

Igen synes vi at skjorteblusen er en god makker til nederdelen, især hvis du syr nederdelen så den sidder i taljen eller i hvert fald ikke alt for langt under. Inde i vores online syklub er der en guide til at hæve og sænke taljen i jeans, og den kan du faktisk også bruge på nederdels mønsteret, så du kan få den helt op i taljen, hvis du vil det. (Du skal såmænd bare lægge 3 cm til i taljen på mønsteret, så er du der, men du kan se en video af hvordan du gør det når du er logget ind i online klubben). Husk at tjekke ændringerne i en prøvemodel eller med ekstra sømrum i stoffet, så du kan rette til efter din egen krop.

Når tøjet er lidt finere, så må skoene godt følge med og også være lidt til den fine side. De skal naturligvis være til at gå i, men hvis du kan, så få lidt hæl på sko eller støvler, det giver nemlig en mere feminin kropsholdning.

Køb mønster til a-line nederdel her

A-line nederdele er hurtige at sy, så det er et godt projekt at “holde pause” med mellem de større projekter, hvis de driller lidt. Så kan man lige nuppe sig en hurtig succesoplevelse med en nederdel, som kommer til at bringe glæde mange gange. Især i de der “hvad skal jeg dog tage på” situationer, mange ofte finder sig selv i om morgenen. En a-line nederdel virker som sagt altid.

Du kan købe symønsteret til a-line nederdelen fra Sysiden her <-<-

Hvis du er medlem af online syklubben så husk at bruge den aktuelle rabatkode for at få mønsteret og det medfølgende online symagasin for 99 kr. Normalprisen er 119 kr.

Er du ikke allerede medlem, kan du læse mere om klubben og melde dig ind på denne side <–