Hægte over lynlås

Hægte over lynlås – Sådan gør du

I første nummer af Sysiden – Dit online symagasin, kan du lære, hvordan du syr en usynlig lynlås i dit tøj. Men der er faktisk en lille ulempe ved usynlige lynlåse.

De kan nemlig godt have en tendens til ikke at lukke helt sammen i toppen. Man kan ofte trække stoffet lidt fra hinanden, så selve den øverste kant faktisk bliver op til 2cm større, end den skulle.

Uden at lynlåsen går op af den grund.

Men det er jo ikke smart, at tøjet ikke holder størrelsen, pga. en syteknik. For at undgå det, kan du med fordel sy en hægte fast i toppen af lynlåsen. Så holder hægten tøjet lukket helt sammen i den øverste kant, og er i øvrigt også med til at skåne lynlåsen for det store træk øverst, og dermed er den med til at forlænge lynlåsens (og tøjets) levetid. Rimelig skønt, hvis du har brugt mange timer på at sy.

Hægten bliver syet i i hånden. De sting, du skal bruge, hedder knaphuls sting. Man bruger dem i skrædderiet til bl.a. håndsyede knaphuller og altså også til at sy hægter fast. (Og ja, den her lynlås burde have været råhvid. Men bunden af lynlåsen er grøn, og det var lige den lynlås, der var i kassen med lynlåse…. og dårlige undskyldninger i den dur).

Se i videoen her, hvordan man syr en hægte fastt over lynlåsen:

 

 

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] falder på.  Presningen kunne måske have været mere grundig. Og der skulle da have været en hægte i toppen. Men den er super fin. Og lige noget jeg ville […]

Kommentarer er lukkede.