Hjælp! Der er ikke stof nok

Hjælp! Der er ikke stof nok.

Du kender det helt sikkert godt, hvis du har syet lidt tid.

Det der med at have et mønster og det perfekte stykke stof.

Og forventningen om at det her, det bliver det bedste, du nogensinde har syet, for stofvalget er bare det helt rigtige.

Og så sker det her:  ikke stof noHjælp! Der er ikke stof nokk

 

Aaaarrrggghhhh!!! Der er ikke nok af det PERFEKTE stof!!!

Og nej, der er heller ikke mere i butikken, eller i nogen af de andre butikker, og det er i øvrigt også søndag morgen og du skal have kjolen på i eftermiddag til en meget vigtig fest. Og nej, du har ikke noget andet i skabet, du kan tage på i stedet for, men tak for forslaget.

Du kender det godt, ikke?

Det er slut  nu! Her får du nemlig løsningen på “Hjælp! Der er ikke stof nok” problematikken.

Det er ganske simpelt. Du laver nogle overskæringer i dit mønster, og klipper en del af det i noget andet stof.

Det skal selvfølgelig give mening i forhold til designet. Både overskæringerne, og det stof, du sætter sammen med dit perfekte stof.

Start med at lave linjerne til overskæringerne. Det gør du ved at lægge stoffet op, og lægge mønsterdelene på, så du kan se, hvor meget stof du mangler, og hvor det mangler. Så kan du tegne dine nye designlinjer ind, så dine mønsterdele passer med mængden af det perfekte stof.

Hjælp! Der er ikke stof nok

Hjælp! Der er ikke stof nok

 

Og så skal du have fundet det andet stof, du skal bruge. Det får du lige en effektiv lille 3-trins guide til:

Trin 1:
Du tager et stykke (fx. en afklippet rest) af dit stof (det, der ikke er nok af), og finder en masse gamle stofrester og hvad du ellers har på lager, som måske passer sammen med dit perfekte stof, frem.

Trin 2:
Grovsortering: alt det, der passernogenlunde sammen med det perfekte stof, kommer i en bunke. Alt det, der er helt og aldeles udelukket, i en anden.

Trin 3:
Finsortering: gå “måske ok” bunken igennem igen en for en, gerne i dagslys, hvor det er nemmere at se farvenuancer og farveforskelle, og kassér hele tiden det dårligste match. Til sidst har du en stofrest tilbage, du kan bruge.

Vi fandt en blonde, der passer ok i farven. Den har et lidt mere rødligt skær end selve stoffet (som i øvrigt er en bomulds satin), men det er ikke så slemt, at det ser direkte kikset ud.

Hjælp! Der er ikke stof nok

 

Så skal der selvfølgelig være nok af det andet stof. Men med lidt kreativitet kan selv små rester blive til noget brugbart. Mønsterdelene behøver ikke lægge på samme stykke stof, når bare trådretningen er overholdt på alle dele.

Hjælp! Der er ikke stof nok

Kjolen bliver mere “fin” med blonden end uden, men det gør bestemt ikke noget. Og vigtigst af alt: Man kan ikke se det er en redning af en katastrofe. Det ser ud som om det hele tiden har været meningen, at kjolen skulle have blonde i toppen.

Hjælp! Der er ikke stof nok

Sømrummet i overskæringen er holdt nede i kjolen med en pyntestikning på retten:

Hjælp! Der er ikke stof nok

Ærmegabet er afsluttet med et skråbånd (og ja, sidesømmene skulle have været overlocket, inden skråbåndet blev syet på):

Hjælp! Der er ikke stof nok

Halsen er afsluttet med en lille rullesøm syet i hånden:

Hjælp! Der er ikke stof nok

Sådan fikser man altså sådan en lille detalje som manglende stof. Og det er i øvrigt en af grundende til, at man altid bør gemme stofrester af stof, man godt kan li. Man ved aldrig, hvornår man får brug for dem, selvom de er så små, at de ikke kan blive til noget i sig selv.

Man må selvfølgelig også gerne forberede sine designs til at have overskæringer og mikse stof fra starten. Det behøver ikke være en panik-løsning. Og det behøver bestemt heller ikke være blonde, der bliver sat til. Det var bare lige det, vi havde i skabet, der passede bedst til stoffet.

2 replies
    • Sysiden.dk says:

      Tusind tak 🙂
      Man folder kanten rundt lige så forsigtigt, og så syr man stafersting hele vejen rundt. Tricket er ikke at sy helt igennem på retten, men holde stingene omme på bagsiden af blonden, så sytråden ikke bliver synligt fra retten. Det kan ikke helt lade sig gøre med blonde, så det gælder om at have en sytråd, der passer præcis i farven med blonden. Her kan det godt betale sig at smide en 20’er efter en ekstra rulle tråd, selv hvis det ikke er en farve, man bruger ret tit.

      Kh
      Signe & Maria

Kommentarer er lukkede.