Kjole med prinsessesnit

Kjole med prinsessesnit

Månedens mønster i Sysiden i december 2014 er en kjole med prinsesse snit og lange ærmer.

Mønsteret er lavet til vævet stof, men hvis du vælger en af de meget faste strik kvaliteter, der er i mange stofbutikkerne denne vinter, så kan det også godt give et flot resultat. Tynde strikstoffer som jersey anbefaler vi ikke til dette mønster, så hvis du endnu ikke har prøvet kræfter med nogle af de mange lækre vævede metervarer, så er her en oplagt chance for en nem debut i vævede kjoler.

Magasinet fra decembers tema i online klubben guider dig igennem at sy prinsessesømmene, og byder på en masse andre spændende teknikker som at ændre mønsteret til bådhals, tilføje vidde til underdelen, tilrette ryggen og lave ærmerne om til vingeærmer.

Hvis du gør som Louise på billederne her, og ganske enkelt bare udelader ærmerne, uden at gøre mere ved ærmegabene end et ordne kanten med et lille ombuk, et skråbånd eller en belægning (som du også kan lære at lave i magasinet i december), så får du en skøn 60’er inspireret model.

Louises kjole med prinsessesnit har fået tilføjet bådhalsen fra december temaet. Den er syet i en lilla/rød denim, som er et kraftigt og lidt stift materiale. Der er elastan i stoffet, så det giver sig en smule mere end normal denim, og derfor er det stadig rart at have kjolen på.

En blødere og lettere metervare vil falde mere ind til kroppen. Og det kan helt sikkert også være smukt. Bare tænk over det, når du vælger stof til din kjole med prinsessesnit: stive metervarer står selv, mens bløde metervarer falder ind til kroppen.

Du kan få adgang til Sysidens online syklub HER <–

Køb december magasin +  mønster for sig selv HER <–

Kjole med prinsessesnit

Kjole med prinsessesnit

 

3 replies
  1. Lisbet Overvad Laursen says:

    Hej

    Jeg vil i gang med at sy kjolen i prinsessesnit fra decembernummeret, men så vidt jeg kan se, mangler videoen om bådhalsudskæring. I stedet kommer videoen om talje og vidde.
    Hvor kan jeg mon finde den?

    De bedste hilsner
    Lisbet

    • Sysiden.dk says:

      Hej Lisbet
      Du skulle gerne have fået et link til download med udgangen af december, men ellers skriv lige en mail til signe@sysiden.dk, så får du et link 🙂

      Kh
      Signe / Sysiden

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] om alt det (og der er meget) man kan bruge en blindstings-trykfod til. Hele artiklen kan du finde i nr. 5 af SYsidens magasin, som kom i december 2014. Du kan købe magasinet […]

Kommentarer er lukkede.