DIY Jeans stule lommer - Sysiden.dk

Sådan laver du cool denim-style lommer til din nederdel:

I SYsiden – dit online symagasin no. 1 fra August 2014, viste vi hvordan du kan tage dit grundmønster til nederdelen (som følger med bladet) og lave designændringer så du får en denim nederdel i cool jeans-style. En nederdel med jeans bærestykker, lommer, linning og knaplukning.

 

Vi viste i magasinet hvordan du laver den kurvede linning, og hvordan du laver bærestykker bagpå og knaplukningen foran.

Og her kan du så se, hvordan du laver de helt rigtige denim-style lommer foran på nederdelen:

Først skal du tegne mønsterdelene til lommerne:

Forstykket til nederdelen. klar til at tegne lommer.Jeg bruger mit tilrettede forstykke. Jeg har allerede lavet ændringerne til den kurvede linning og til knaplukningen. Jeg har taget den lille smule indsnit, der var tilbage efter jeg at jeg havde lavet den kurvede linning, væk i sidesømmen. 

Klik på billederne for at se en større version.

 

 

 

 

tegn lomme på forstykket1. Tegn lommeåbningen på forstykket. Lommen på mit forstykke tegner jeg 11 cm bred og 7 cm høj. I det her tilfælde vil jeg gerne have en rundede lommer, så jeg tegner en kurve.

 

 

 

tegn lommeskilt2. Tegn lommeskiltet (den del af lommen, der klippes i denim) således: Tegn lommeåbningen og det øverste af nederdelen af på et nyt stykke mønsterpapir. Læg ca. 2,5 cm til bunden af lommeskiltet. Husk at tegne hvor lommeåbningen er.

 

 

inderste lommepose3. Tegn den inderste lommepose: Markér på forstykket hvor langt ind på taljen og hvor langt ned i sidesømmen lommeposen skal gå. Læg et nyt stykke mønsterpapir på og tegn hen langs taljen (ca. 14 cm), ned langs sidesømmen (ca. 17 cm) og lommeåbningen. Forbind slutpunktet i taljen med slutpunktet i sidesømmen med en fin kurve.

 

yderste lommepose4. Tegn den yderste lommepose: Lav en kopi af den inderste lommepose og klip langs lommeåbningen.

 

 

 

 

IMG_75435. Gør forstykket færdigt. Klip langs lommeåbningen.

 

 

 

 

færdig forstykke6. Så er du færdig! Du skal bare tillægge sømrum på mønsterdelene eller husk at lægge dem til når du klipper stoffet. Jeg anbefaler 1,5 cm sømrum.

Husk at skrive mønster, størrelse og betegnelse (lommeskilt, yderste lommepose og inderste lommepose) på mønsterdelene.

 Så skal stoffet klippes.

Klip 2 x lommeskilt i denim, 2 x yderste lommepose og 2 x inderste lommepose i foerstof (det kan f.eks. være en blød tynd vævet bomuld. Jeg kan godt lide at bruge rester af libertystof ;-)) Og så selvfølgelig forstykker, bagstykker, eventuelle bærestykker og linningsstykker i denim.

 Sådan syr du lommerne:

Lommerne sys som det første – før du syr noget af det andet sammen.

sy lommeskilt til inderste lommepose1. Afslut kanterne på lommeskiltet, f.eks. med en overlocksøm. Placér lommeskiltet oven på den inderste lommepose, vrang mod ret. Sy det fast hele vejen rundt ude i sømrummet.

 

 

 

 

 

lomme diy -  Sysiden.dk2. Læg den yderste lommepose på forstykket langs lommeåbningen, ret mod ret. Sy langs lommeåbningen.

 

 

 

lomme diy - sysiden.dk3. Klip sømrummet ned  til ca. 4 mm (f.eks. med en takkesaks) og pres sømmen.

 

 

 

 

lomme diy - sysiden.dk4. Vend lommeposen om til vrangsiden og pres. Sørg for at du lige kan se 1 mm af yderstoffet på vrangsiden af lommeåbningen.

 

 

 

Jeans lommer diy - sysiden.dk5. Sy pyntestikninger langs lommeåbningen.

 

 

 

 

 

jeans lomme diy - sysiden.dk6. Hæft den yderste lommepose og den inderste lommepose (med lommeskiltet på) sammen langs den kurvede søm og sy dem sammen på din overlocker. Hvis du ikke har en overlocker, skal du afslutte kanterne før du syr dem sammen. Du kan f.eks. bruge zigzag eller en god takkesaks.

Ri lommeposerne fast langs taljen og i sidesømmen (for at holde dem på plads under syningen) ved at sy i sømrummet.

 

Og så er du klar til at sy resten af din nederdel – nu med lommer. God fornøjelse!

denim style nederdel med rundede lommer